Quiz om lektier giver familien noget fagligt at lege med
En quiz derhjemme kan få barnet til at hente viden frem fra hukommelsen uden at kigge i skolebogen. Spørgsmål om lektierne giver også familien noget at tale om og undre sig over sammen. Det kræver ikke en stor spørgekonkurrence. Et par spørgsmål til det stof, barnet arbejder med, kan sætte gang i en samtale om alt fra svære fagord til personerne i en fortælling.
Hvordan laver du en quiz om barnets lektier?
Begynd med opgaven fra skolen. Lektier handler om andet end at læse og skrive; barnet kan også skulle forberede en samtale eller tænke over et fagligt spørgsmål. Derfor behøver en quiz derhjemme ikke ligne en prøve med faste facitsvar. Arbejder barnet med at fortolke en tekst, kan du spørge, hvorfor en person i historien handler på en bestemt måde. I kan også lade barnet stå for en quiz, hvor opgaven lyder: »lav din egen quiz gratis
med spørgsmål om dagens lektier«.
Se sammen på lektien, og lad barnet pege på det centrale indhold. Handler opgaven om fagord, passer spørgsmål om deres betydning godt til arbejdet. Ved tekstforståelse er der mere brug for spørgsmål, som barnet skal forklare sit svar på. Selv et kort svar kan føre til en længere samtale, hvis I finder forskellige begrundelser i teksten.
Spørgsmål med svarmuligheder kræver lidt omhu. De forkerte svar skal lyde mulige uden at rumme sproglige fælder, ellers bruger barnet kræfterne på formuleringen frem for stoffet. Brug bogens begreber, men stil spørgsmålet i et sprog, barnet kender. Hvis barnet er i tvivl om, hvad du spørger om, kan du bede det fortælle, hvordan det forstår spørgsmålet. Så kan I rette en uklar formulering, inden barnet vælger sit svar.
Kan en quiz hjælpe barnet med at huske lektierne?
Når barnet svarer uden først at kigge i bogen, øver det sig i at hente viden frem fra hukommelsen. Du hører også, hvad barnet husker på egen hånd. At genkende et ord på en side er noget andet end at forklare det med egne ord. Et korrekt kryds kan skyldes genkendelse eller et heldigt gæt; en begrundelse fortæller mere om barnets forståelse af begrebet.
Bed indimellem barnet fortælle, hvordan det nåede frem til svaret. Det behøver ikke føre til en lang udspørgen. En kort forklaring viser, om barnet forstår sammenhængen eller husker en bestemt sætning fra bogen. Går forklaringen i stå, kan I slå op på det relevante sted og læse passagen sammen.
De samme emner kan vende tilbage i quizzen under et undervisningsforløb og efter dets afslutning. Barnet får dermed flere lejligheder til at genkalde sig stoffet, og du kan høre, om forklaringerne ændrer sig. Gem gerne spørgsmålene, men variér ordlyden fra gang til gang. Så kan du se, om barnet forstår begrebet uden den velkendte formulering. Quizzen har dog sine begrænsninger. Et mundtligt svar viser ikke, om barnet også kan udføre en praktisk opgave eller skrive en sammenhængende tekst.
Hvordan undgår I, at quizzen bliver en konkurrence?
Et barn kan holde af at gætte og samtidig være ked af at tabe til en voksen. Familiens deltagere har heller ikke samme forudsætninger. Voksne har et større ordforråd, mens ældre søskende har mødt mere af skolestoffet. På en fælles pointtavle kan de forskelle komme til at fylde mere end barnets forståelse af dagens lektie.
Aftal på forhånd, om I spiller sammen eller mod hinanden. Samarbejde kan gå ud på, at familien finder frem til en forklaring, alle kan gengive. Barnet kan også stille spørgsmålene og høre de voksne begrunde deres svar. Som spørger får barnet indflydelse på samtalen og skal selv afgøre, hvad der tæller som et dækkende svar.
Tidspres ændrer opgaven, fordi barnet skal nå at forstå spørgsmålet og finde et svar inden fristen. Hurtighed kommer derfor let til at veje tungere end eftertanke. Drop tidtagningen, hvis barnet har brug for at læse højt eller tale med dig om formuleringen. Reaktionen på fejl fortæller også noget om, hvordan legen fungerer. Holder barnet op med at forklare og forsøger at gætte, hvad du vil høre, kan I lægge pointene væk og undersøge spørgsmålet med bogen åben.
Giv plads til forklaringen efter svaret
Et forkert svar fortæller ikke præcist, hvad barnet mangler at forstå. Måske har barnet mislæst spørgsmålet eller blandet beslægtede begreber sammen. Samtalen efter svaret kan afdække den forskel. Får barnet kun facit, sidder det stadig tilbage med den samme tvivl om stoffet.
Spørg, hvad barnet hæftede sig ved, før du retter svaret. Ved et spørgsmål om fordampning kan et forkert svar for eksempel skyldes, at barnet kun forbinder processen med kogende vand. Barnets begrundelse viser dig, hvilken forklaring du skal finde i naturfagsbogen. Her kan I læse om vand, der fordamper uden at koge, og tale om, hvordan det hænger sammen med barnets første svar.
Din tilbagemelding bliver mere konkret, når du peger på den del af forklaringen, der passer, og undersøger det sted, hvor sammenhængen knækker. Ros for hurtighed fortæller ikke barnet, hvad det har forstået. Det gør en bemærkning om, hvordan barnet bruger et fagord i sin forklaring. Når I har afklaret tvivlen, kan du lade barnet forklare begrebet igen med egne ord. Den formulering kan du senere bruge, når du stiller et nyt spørgsmål om emnet.
Lad familiequizzen passe ind i hverdagen
En quiz behøver ikke komme oven i alle de andre lektier. Barnets alder og opgavernes omfang afgør, hvor meget I kan nå derhjemme. Har barnet allerede brugt mange kræfter på skolearbejdet, kan endnu en aktivitet føles som en forlængelse af skoledagen. Nogle dage kan quizzen være en kort samtale om det læste, så der stadig er tid til fritidsaktiviteter og pauser.
Aftal et tydeligt slutpunkt, før I går i gang. I kan for eksempel stoppe, når I har talt om det afsnit, barnet netop har læst. Med et afgrænset indhold bliver I ved emnet uden at åbne nye opgaver undervejs. Tøver barnet med et svar, behøver du ikke følge op med flere spørgsmål. Barnet kan have brug for at genlæse en passage eller få forklaret et bestemt ord.
Papir og skærm kan begge bruges, men de giver forskellige muligheder. På papir kan barnet strege i spørgsmålet og skrive sin forklaring ved siden af. Med en fælles skærm kan alle læse den samme formulering. Vælg det, der passer til opgaven, uden at bruge mere tid på opsætningen end på spørgsmålene. Bliver et spørgsmål ved med at volde problemer, kan barnet tage det med til læreren og pege på præcis det sted, hvor forklaringen går i stå.